Koncept

Det hele begynder med et enkelt spørgsmål: Hvilken oplevelse vil I skabe? Med udgangspunkt i jeres behov udvikler vi tekniske koncepter og indretningsløsninger, der hjælper virksomheden videre. Vi projekterer og planlægger indretning, belysning, lydsystemer samt skærm- og konferenceteknik i både eksisterende og nye miljøer.
Mange konsulenter stopper her. Det gør vi ikke.

I de fleste projekter fortsætter vi med levering af teknik og indretning, installation og til sidst idriftsættelse. Vi tager ansvar for hele leverancen og sikrer, at den projekterede løsning fungerer som planlagt, når installationen er færdig.

  • Behovsanalyse
  • Konceptudvikling
  • Projektledelse
  • Projektering
  • Akustisk rådgivning
  • Teknisk design
  • Talevarsling

Teknisk installation

Med styringssystemer fra AMX og Crestron udvikler vi intelligente brugerflader, der giver fuld kontrol over det tekniske miljø. Brugervenlig software gør det let at styre belysning, lyd, billede og andre installationer via touchpanel eller app.

Vi hjælper også med særlige akustiske løsninger, udfører lydmålinger og projekterer systemer til brandsikring og talevarsling.

Med behovsanalysen som udgangspunkt tilpasser vi den tekniske løsning til virksomheden. Installationerne skal både fungere godt og passe ind i miljøet. Vi gennemgår eksisterende installationer, moderniserer dem og foreslår holdbare løsninger til både hardware og software. Fuld dokumentation er inkluderet, og alt udstyr identificeres og testes inden idriftsættelse.

  • Lysdesign
  • Lysstyring
  • Lydsystemer
  • AV-teknik
  • Talevarsling
  • Teleslynge
  • Interaktive systemer
  • Digital skiltning